LCLF Chocolate & Peanut Butter Cups

ADVARSEL! Stærkt vanedannende og stor afhængighedsfare.

Forleden dag lod jeg mig, som mange andre dage, inspirere af det store internet og Instagram, hvor der er en masse fantastiske mennesker der dyrker LCLF-princippet, og som kender til alle de små tips og tricks til hvordan man bager sunde, lækre ting.

I anledning af at jeg skulle have middagsgæster, besluttede jeg mig for at kaste mig ud i et større projekt, jeg besluttede mig for at lave Raw Chocolate Coconut Cookie & Peanut Butter Cups. Jeg vil helt klart anbefale at du prøver den her af. Selvom ingredienslisten virker voldsom og du sikkert ikke har alle ingredienserne hjemme på hylden som dit standard sortiment, så tro mig, det er det hele værd.

INGREDIENSER: (6 stk)

Chocolate Coconut Cookie (bund):

  • 1 scoop/30gr protein pulver med chokoladesmag (jeg bruger Bodylabs)
  • 45 gr fedtreduceret mandelmel (kan købes hos energilageret)
  • 10 gr kakaopulver
  • 50 gr kokosmælk light
  • 10 gr kokosolie (skal smeltes)
  • 10 gr ahornsirup
  • 10 gr Walden Farms kaloriefri sirup (kan købes hos energilageret – must have!)
  • 20 gr sukrin

Peanut Butter Fudge (fyld):

  • 48 gr PB2 naturel (kan købes hos energilageret – must have!)
  • 10 gr kokos olie (skal smeltes)
  • 10 gr Walden Farms kaloriefri sirup
  • Et nips salt (Jeg har brug pink himalaya – men du bestemmer helt selv)
  • vand efter behov

Dark Chocolate Frosting (glasur):

  • 1/2 scoop/15 gr proteinpulver med chokoladesmag
  • 30 gr mørk chokolade, sødet med Stevia (kan købes i helsekost butikker)
  • 15 gr sukrinmelis
  • 15 gr kokosmælk light
  • vand efter behov

FREMGANGSMÅDE:
Først og fremmest vil jeg anbefale at du laver disse herligheder i silikone-muffinforme, da det er lidt nemmere at styre, når de engang skal frigøres og spises – med stor fornøjelse, vel at mærke. Et andet godt tip, er at have en skål med vand stående fremme, som du kan dyppe fingrene i og bruge til at fordele fyldet jævnt. (Ja, kønt er det ikke, men det er ret klistrede, lækre masser vi skal have fat i, og dét jeg har opdaget virker bedst, er altså at bruge sine små fugtede grabber til at udjævne lagene – så er der ikke noget der hænger fast)

wpid-PhotoGrid_1395833055993.jpg

Til bunden blander du alle de tørre ingredienser sammen først og tilsætter derefter kokosmælk, kokosolie og sirup. Dejen må hverken være for tør eller for våd – den skal have den klassiske “raw cookiedough” konsistens. Massen fordeles ligeligt ned i 6 muffinforme, glattes ud og smides 10-15 minutter i fryseren. (Der skal ca. 30 gram dej i hver form)

Mens herlighederne står og køler ned i fryseren blander du først dit peanutbutter-pulver op med vand til den har en tyk, tilpas smørbar konsistens. Derefter tilsættes den smeltede kokosolie og sirup. Din peanutbutter skulle gerne begynde at føles mere luftig, og den smages til med lidt salt. (Jeg syntes salt er med til at fremhæve smagen af peanuts og den er med til at give lidt kant, i modsætning til de 2 andre søde lag). De små herligheder tages ud af fryseren og peanutbutter fyldet fordeles ligeligt i hver form og glattes ud. (Der skal ca. 15 gram i hver form) Endnu engang sætter du herlighederne i fryseren i 10-15 minutter.

Til glasuren starter du med at blande kokosmælk og sukrinmelis, ganske som den klassiske vi kender. Derefter smeltes chokoladen og tilsættes – og til sidst røres proteinpulveret ud i massen. Du skulle gerne få en tyk, lækker glasur – den skal kun lige kunne røres i uden at smuldre. Så tilsæt en smule vand hvis den er for tør. Hvis du syntes glasuren er for sød, så tilsæt evt. kakaopulver. Herlighederne tages ud af fryseren, og glasuren fordeles ligeligt. (Der skal ca. 10 gram i hver form). Sæt dem i fryseren en sidste gang i 10-15 minutter eller spis dem med det samme. Pynt evt. med hakkede nødder eller lidt kokosflager.

Jeg opbevarer mine i fryseren indtil 10-15 min inden servering.
Næringsindhold pr. herlighed: 13gr protein, 7gr kulhydrat, 8gr (sundt) fedt – 150 kcal.

wpid-IMG_20140324_131308.jpg

Zucchini Pizza Boats

Endnu engang er jeg blevet inspireret på Instagram og hvis der er noget som helst der minder bare en lille smule om pizza-konceptet, så SKAL det simpelthen afprøves herhjemme. Jeg har egentlig aldrig været en stor fan af zucchinier, aubergine og grøntsager der stammer fra “den kategori”, derfor var jeg liiidt skeptisk da jeg smed basserne i ovnen.

På trods af at det er pizza i en grøntsag, som egentlig lyder som noget man hurtigt kunne gå hen og blive skuffet af, så var det her virkelig en sand smagsoplevelse. Det skal fremover være et ugentligt måltid hjemme hos mig – så er det sagt.

INGREDIENSER: (4 pizza både)

  • 2 zucchiner
  • 35 gr tomatpuré
  • 2 fed hvidløg
  • 4 skiver parma skinke
  • Low Salami med syltede jalapeños fra Ålbæk (kan købes i netto)
  • 50 gr rødløg
  • 60 gr mozzarella 16%
  • evt. et par oliven
  • salt, peber, oregano

FREMGANGSMÅDE:

Ovnen skal være sat på 200 grader. Du skyller dine zucchinier grundigt og skærer top og bund af. Du skærer dem derefter over i halve, på langs, og udhuler dem med en ske. Husk, at gemme ca 200 gram, da zucchini-fyldet skal bruges i din tomatsauce. 
Derefter skal du blende den udskrabede zucchini-masse sammen med tomatpuré, hvidløg og krydderier. Denne tomatsauce fordeler du ligeligt i dine 4 både (der skal ca. 50 gram  i hver) og du kan derefter putte løgringe skåret af rødløg, 1 skive parmaskinke, 15 gram salami og 15 gram ost ned i dine både – pynt eventuelt med oliven.
Pizza bådene sættes i ovnen i 15-20 minutter, vurdér eventuelt hvor længe du tør give dem alt efter ostens farve.

IMG_5418

Næringsindhold pr. 2 pizza både: 27 gr protein, 16.5 gr kulhydrat, 11 gr fedt – 261 kcal.

Meatza er det nye sort!

Hvad er Meatza, tænker du så nok. Jo, lad mig lige oplyse dig om dette fantastiske vidunder.
Du tager en pizza, og så dropper du den klassiske brødbund og laver en kæmpe oksekødsbund i stedet for. Det lyder voldsomt, men tro mig, det smager fantastisk – og så sparer du ellers voldsomme mængder af kulhydrater.

Først var det lidt overvældende da jeg stirrede på den kæmpe kødpizza der lå på min tallerken. Af en eller anden grund følte jeg mig lidt som en neanderthaler eller en vild viking hjemvendt fra plyndring, der skulle til at indtage et sejrsmåltid.

Lad mig fortælle dig hvordan jeg lavede min, meget velsmagende Meatza.

INGREDIENSER: (1 stk)

Kødbund:

  • 200gr hakket oksekød 3-7%
  • 40 gr æggehvider
  • 60gr revet gulerod (med lidt af saften presset ud)
  • 1 stort fed hvidløg
  • 5gr frisk basilikum
  • salt, peber, tørret oregano og lidt tørret basilikum
  1. Tænd ovnen på 220 grader
  2. Riv guleroden groft på et rivejern og pres lidt saft fra
  3. Hak frisk basilikum groft
  4. Rør alle ingredienserne sammen
  5. Fordel kødmassen på en beklædt bageplade, så massen er ca. 1 cm høj
Meatza-bund klar til at blive smidt i ovnen.

Meatza-bund klar til at blive smidt i ovnen.

  1. Bag i ovnen i ca. 20-25 minutter (det er tydeligt at se når massen har samlet sig)
  2. Tag bunden ud af ovnen

Fyld:

  • 35gr tomatpuré
  • 40gr revet mozzarella 16%
  • Salat, agurk, tomat og rød peber efter behov
  1. Når bunden er taget ud af ovnen smøres tomatpuréen på og osten drysses på og den sættes ind i ovnen og bages indtil osten er smeltet.
  2. Metzaen tages ud af ovnen og pyntes med salat, agurk, tomater og rød peber.
  3. Spis og nyd!
Min fantastiske Meatza, uuhhhmmm.

Min fantastiske Meatza, uuhhhmmm.

Næringsindhold pr. Meatza:
478 kalorier: 63 protein, 22 kulhydrat, 17 fedt.

LCLF SUSHI

Sidste weekend var jeg til fødselsdagsfest hos en af mine søøøde veninder og her fik jeg for første gang serveret blomkålssushi. Og jeg vil sige, af at være en pige, der kan spise Sushi hver eneste dag, uden at fortrække en mine, så var dette en fantastisk smagsoplevelse.

Sushien var lavet efter LCHF-princippet som er meget oppe i tiden, men det passer ikke helt ind i mit diæt program, derfor har jeg modificeret den lidt så der er fokus på et lavere indhold af fedt – dog med ligeså god smagsoplevelse.

INGREDIENSER: (2 personer – 2 store ruller – 14 stykker sushi)

  • 450gr blomkål (ca. 1 stk.)
  • 100 g flødeost – Jeg brugte Philadelpiha 10% med Sweet Chili
  • 200 g rejer, marineret i 10 g Shiracha Sauce
  • 100 g agurk (ca. 1/3)
  • 50 g rød peber
  • 4 plader noritang
  • Evt. sesamfrø, wasabi og soja

FREMGANGSMÅDE:

Man starter med at lave blomkålen til blomkålsris ved at køre det igennem en foodprocesser/blender – man kan også rive det på et rivejern, hvilket jeg gjorde. Derefter gives blomkålen et opkog på ½-1 minut og lader det dryppe af i en si. Pres gerne al væsken ud. Hæld blomkålsrisene op i en skål og sæt den til afkøling. Imens “risene” køler af, skæres agurk og rød peber ud i lange tynde strimler og rejerne marineres i Shiracha. Når risene er kølet af, blandes de med flødeosten til en cremet masse – og så er du klar til at rulle!

Husk at kigge efter stregerne, idet de indikerer rulleretningen! På tangen fordeles 1/4 af risene (lad 2 cm være fri, så du kan lukke den i enden). Brug en ske til at fordele det nogenlunde ligelidt ud over tangen. Sørg for at komme godt ud til kanten, så endeskiven ikke bliver træls.

IMG_1420

Så skal fyldet på. Du kan vælge at variere fyldet efter lyst. Du tager bare 1/4 af henholdsvis agurk, rød peber og rejer – placer det under midten af din rulle. Og så begynder du at rulle med et fast greb.

IMG_1430

Når du har rullet sushien, fugter du tangen med lidt vand der hvor sushien lukker, og så skærer du den i 7 stykker med en fugtet skarp kniv, og lægger dem på et fad. Fortsæt med de andre ruller.

wpid-IMG_20140318_213510.jpg

Næringsindhold pr 2 ruller – 14 stykker sushi:

Kalorier: 255 – Protein: 28 – Kuldhydrater: 25 – Fedt: 6

PB2 makes my day – everyday

Jeg er gået igang med uge 5 af min One Year Challenge og tingene begynder at hænge lidt bedre sammen. Jeg har efterhånden vænnet mig til at stå op kl 6.30, så jeg er klar nede i træningscenteret omkring kl 7. Vægtene bliver ikke lettere, tværtimod, men det er jo også meningen at de skal være tunge, hvis jeg vil give Schwarzenegger seriøst baghjul.

Der er en sætning der florerer rundt når man lader sig inspirere af de mange mennesker der er på bl.a. Instagram, som i forvejen er integreret i denne livsstil og har været det en del år, som lyder på “Abs are not made in the gym – they are made in the kitchen!”. Dette mener jeg understreger betydningen af hvor vigtigt det er at spise rigtigt ifht. din træning og de mål du har. Ligemeget hvor meget du træner, så kan en ikke-understøttende kost, holde dig fra at nå dine mål.

Jeg lever som sagt efter nogle bestemte macros, som er de mængder af protein, kulhydrat og fedt som jeg så vidt muligt skal forsøge at ramme for at opnå mit nuværende mål, som er at tabe mig uden at miste muskelmasse, som er en ret svær balancegang. På 4 uger er det lykkedes mig at smide 4% kropsfedt og vægten står på det samme, hvilket betyder at jeg har lavet et clean swap mellem fedt og muskler – det kunne ikke være bedre. – Men for at vende tilbage til den vigtigste faktor; maden, så er der en del komplikationer når man, som mig, er lidt af en sukkergris.

Derfor har jeg fået nallerne i PB2, som jeg ærlig talt ikke ved hvordan jeg nogensinde skulle have overlevet uden – jeg bruger det til alt! Men først – hvad er det? PB2, er peanutbutter der er fedtreduceret med 85%, som kommer i pulverform, og den fåes i regular og med chocolate. Du tager en mængde pulver og blander op med vand til du får den ønskede konsistens, og det smager vidunderligt. Jeg bruger det bl.a. som topping på min morgenmad, som er Super High Protein Chocolate Oatcakes, sammen med hytteost og andre lækre ting.

Du kan lave ALT med PB2 – is, BBQ marinader, spicy wok sauce, is, shakes, kager og cookies – you name it. Så hermed, tak til Bell Plantation for at lave en uundværligt produkt.

Hvad kan altid redde din dag?

Jeg elsker HUSK

“Jamen, er det ikke sådan noget man tager hvis man har fordøjelsesbesvær?” spørger du nok. Altså… Det er et velkendt naturlægemiddel mod bl.a. forstoppelse. Derfor er det også det perfekte produkt til at holde fordøjelsen i form – det består af 85% fibre. I øvrigt viser nogle studier at en livsstil med varierede og fiberrige madvarer kan være med til, at nedsætte chancerne for at få tarmkræft. Endnu en bonus er også at HUSK er med til at sænke dit kolesteroltal og, særligt for mit vedkommende, er det mættende produkt og stort set uden kulhydrat, derfor næsten ingen kalorier. Så alt i alt: I like it a lot.

Pizza, burgerboller og lækre wraps kan dermed inkoporeres i min diæt uden at det nødvendigvis betyder, at jeg overstiger mit daglige kulhydrat indtag, hvilket typisk er mit største problem i hele den her nye livsstil. Jeg er faktisk lidt en carb-junkie.

HUSK plus et par æggehvider.. Watch the magic happen. Her er et eksempel på en lækker wrap jeg har lavet med HUSK.

 

Mmmh, den var super god! Et nyt yndlings frokost måltid.

Mmmh, den var super god! Et nyt yndlings frokost måltid.

 

Lækkert, ikke?
Jeg har proppet min wrap med kylling og et par jalapeños for at gøre den lidt spicy.
Hvad putter du i din?

All I want for Valentine..

is a quest bar!.. or… a bunch of them!

CR_Wrapper_Only

“Quest Low-Carb Gluten-Free Protein Bars” – der er englesang i mine ører og det er ligefør julelysene vender tilbage i mine øjne, på trods af det er ikke er længe siden de blev slukket. Mange proteinbarer har ry for at være slik pakket ind i en sund indpakning, og er med til at ødelægge den træning du ellers har lagt for dagen. Men ikke med en Quest Bar. Der er nemlig skruet helt ned for fedt og kulhydrater – og smagsvarianterne er uendelige og særdeles interessante. Det er ikke underligt at de hurtigt har opbygget et ry for at være de bedste proteinbarer på markedet pt.

Chocolate Brownie, Apple Pie, Chocolate Peanut Butter, Chocolate Chip Cookie Dough, Cinnamon Roll, Coconut Cashew, Double Chocolate Chunk, Peanut Butter & Jelly, Lemon Cream Pie, Peanut Butter Supreme, Vanilla Almond Crunch, Banana Nut Muffin, Chocolate Brownie, Mixed Berry Bliss.

Min mave rumler af eufori. Og ikke nok med det, så laver de også BARE LIGE high protein Peanut Butter Cups. Jamen, jeg dør hvis ikke snart jeg får fingrene i disse lækre, perfekte snacks.

quest2

 

Hvilken sød tand har du? Findes der et lækkert spiseligt produkt, der i din øjne, bare er for godt til at være sandt?

Vi smaskes ved på bloggen!

 

The One Year Challenge

Ja, så blev det endelig tid til at starte et længe ventet kapitel i mit liv. Jeg har nogle grundlæggende utilfredsheder, når det kommer til min krop – det tror jeg nu, i al respekt, at de fleste kvinder kan nikke genkendende til. Jeg har tidligere i mit liv været ekstremt fed og har tabt mig 75kg og det gør en del ved kroppen, som plastikkirurgi i et vist omfang kan “forskønne”.
Jeg er dog kommet til den erkendelse, at efter jeg de sidste mange år har forsøgt at acceptere, hvad jeg i en vist omfang har påført mig selv og med plastikkirurgi som mit eneste håb, at det simpelthen ikke kan passe. Jeg vil ikke lade et ønske om et fremtidigt operativt indgreb være noget der skal have så stor betydning og indflydelse på min fremtid. Så i stedet for at sidde og vente, og afvente en selv-accept af mig selv og min situation, så vil jeg f…. gøre noget ved det!

Derfor skal jeg til at løfte vægte – you heard me.
Jeg skal personligt give Arnold Schwarzenegger kamp til stregen.

Så jeg skal slavisk igang med at følge både trænings- og kostplan.
Den står på vægte 5 gange om ugen og konditionstræning 3 gange om ugen – fulgt af en diæt  der understøtter opbyggelsen af muskler og reduktion af kropsfedt. Nul alkohol, nul pepsi max, nul snacks – det er “clean eating” all the way og der er ét “cheat meal” om ugen! – Samtidig med at jeg er ekstremt spændt, er jeg også en lille smule bange. Men, det er sundt at se sin frygt i øjenene, ikke?

En spændende rejse venter. Bøgerne er købt på amazon.

En spændende rejse venter. Bøgerne er købt på amazon.

Men jeg er ikke helt alene om det. Min kæreste skal nemlig også være med. Denne måde at leve på er et koncept der bygger på Mike Matthews filosofi samt personlige og professionelle erfaring med vægt og konditionstræning de sidste 10 år. Jeg har, som billedet viser, købt Mike Matthews bog “Thinner, Leaner, Stronger”, specielt skrevet til kvinder, og Chris har købt den mandlige version “Bigger, Leaner, Stronger”. Jeg glæder mig til at se ham vokse og mig skrumpe. En spændende rejse som kræver en meget anderledes mentalitet, er igang.
Hvis du syntes det lyder spændende, så syntes jeg du skal følge med på Mike Mathhews hjemmeside: http://www.muscleforlife.com - og måske vil du også blive inspireret.

Har du besluttet dig for at lave ændringer i dit liv i år?

De (firbenede) feriegæster

Jubiiiii, jeg har fået de første gæster på besøg i den nye lejlighed. Jeg anser det nærmest for at være et royalt besøg – og så er det endda et længerevarende et af slagsen. De skal nemlig være her i næsten 10 dage. Ja, jeg kan vel ligeså godt afsløre hvem det er. Intet mindre end Molly og Betzen.

De fleste af dem der kender mig ved at jeg har en svaghed for katte. Og katte er jo en bred genre af dyr, om det så er de små, der render rundt og kradser alle stuemøblerne i stykker eller om det er dem, der render rundt ude på den store savanne i Afrika og nedlægger det ene store byttedyr efter det andet. Alt der kan spinde og miav’e – det’ lige mig.

Faktisk er jeg generelt en kæmpe sucker for dyr, specielt dem med enorm, hvad jeg vurderer til at være, cute-factor. Når jeg bliver voksen (ja, jeg ved det godt), altså RIGTIG voksen og skal have hus med stakit og hvad ved jeg, så skal jeg have et hus med et rimelig stort grundareal. Det er allerede på forhånd bestemt, fra min side af, at der skal være plads til en lille ged, et par høns, Hr. og Fru. And med anlagt andedam, et afrikansk pygmæ pindsvin eller to. Og jo så diverse hunde… og KATTE! Det bliver et hit. I fremtiden vil mit hjem blive kendt som “Mixidelapixi’s mini zoo”. Hahaha.

Men nu tilbage til mine 2 små øjesten; Molly og Betzen. De bor oprindeligt sammen med min far, nede på hans husbåd. Så det bliver spændende at se dem vænne sig til at være på ikke-gyngende grund. Grunden til at de er på ferie her hos mig er fordi min far er taget til Uganda i forbindelse med hans arbejde.

Betzen slapper af på det hjemmestikkede slumretæppe.

Betzen slapper af på det hjemmestikkede slumretæppe.

 

Molly har fundet sig til rette i den medbragte katteseng.

Molly har fundet sig til rette i den medbragte katteseng.

 

- Hvilket dyr har, for dig, den ultimative cute-factor?
Vi miav’es ved på bloggen.

På den anden side af Limfjordsbroen

Jeg er nu officielt færdig med min uddannelse som socialpædagog og er kommet på den anden side med et smil. Det er lidt en urealistisk virkelighed, at stå her og være “færdig”. Eller.. jeg er jo egentlig ikke færdig. Jeg vil gerne læse videre, men det der med at få tiden til at gå indtil den mulighed bliver tilgængelig…. Det er lidt svært.

Men faktisk har jeg rigeligt at se til lige pt. Jeg står nemlig midt i et værre flytterod. Jeg har boet i en lille sød lejlighed, 200 meter fra mit, nu, tidligere uddannelsessted. Så nu skal der ske noget helt nyt. Jeg flytter simpelthen til Nørresundby. Og jeg glæder mig.

Det bliver dejligt med nye omgivelser og nye muligheder. Jeg har masser af spændende ting at se til som bosat i Nørresundby. Ja, faktisk så tager mit liv lidt af en drejning. Men det må i læse om senere på bloggen.

Jeg syntes det er super hyggeligt at skulle indrette og finde lige præcis den plads der passer til hver enkelt lille særlig genstand man ejer. Jeg vil gerne afsløre, at der er planlagt at der skal være en Rock’n’Roll Lounge. Jeg siger ikke andet end: mini bar, dyreprint og hullede bukser. Den skal ikke have for lidt.

home_is_where_our_14x36_vinyl_lettering_wall_quotes_words_sticky_art_b30c052e

- Vi ses på den anden side af broen.

Er der nogle steder du gerne vil flytte hen? Eller har du fundet det helt specielle sted hvor du føler dig hjemme?

1 2